Når arbejdslivet trænger til et gearskifte
Trænger du til nye arbejdsopgaver, nye omgivelser, eller skal der bare ske noget andet? Så kan transportbranchen være noget for dig – vi har nemlig noget for enhver smag. Uanset, hvor du er på livets vej, så kan vi tilbyde:
1. En god løn. Som faglært lastbilchauffør tjener du minimum 35.500 kr. om måneden (inkl. feriepenge og pension).
2. Mulighed for et skånsomt arbejde. Fordi din krop skal vare hele livet.
3. Frihed på landevejen. I transportbranchen er du herre i eget hus med en dagligdag, som byder på åbne vidder.
4. Jobsikkerhed. Der er stor efterspørgsel på arbejdskraft i transportbranchen. Du er værdsat og eftertragtet.
5. Et arbejde med gang i. I transportbranchen får du lov til at prøve kræfter med de helt store maskiner.
6. Fritid. Du har mulighed for at tilpasse dit arbejde, så du har tid til det, der virkelig betyder noget.
7. Gode kollegaer. I transportbranchen møder man mange mennesker med hver deres baggrund. Du kan møde nogle af dem her.
Sådan kommer du i gang
Et succesfuldt brancheskift afhænger af din uddannelse, din erfaring og dine personlige præferencer. Du kan fx tale med en e-vejleder gennem ug.dk om dine muligheder – eller kontakte en skole nær dig, hvis du allerede er klar på at gå i gang med en transportuddannelse.





