Tager skraldet og gør en forskel for miljøet
”Jeg føler, at jeg gør en forskel i folks hverdag og for miljøet. Og så er det er et fedt arbejde, fordi jeg både er aktiv og er sammen med gode kollegaer.”
Holdånd
Hver morgen samles Signe og hendes kollegaer på stationen og drikker en kop kaffe. Bagefter kører de afsted i hold på 2-3 personer, hvor de i fællesskab tømmer skraldespandende på dagens rute.
En aktiv hverdag
Som renovationschauffør er Signe aktiv i sit arbejde. Hun kan lide at røre sig og være i gang hele dagen. Signe synes, at arbejdsdagene går hurtigt, fordi hun altid er på farten.
Thaiboksning og tillidskvinde
Signe er også aktiv i sin fritid, hvor hun dyrker thaiboksning i den lokale klub. Og så er Signe netop blevet valgt som tillidskvinde for omkring 50 kollegaer i Greve og Solrød. Det er en stor ting for hende, da det viser, at kollegaerne stoler på hende.
Vil du være Signes nye kollega?
Signe håber på at få flere kollegaer – både kvindelige og mandlige. Har du lyst til at få et rullende kontor, en aktiv hverdag og blive en del af et godt fællesskab? Prøv GPS’en nedenfor og se ruten til dit ønskejob i transport.


