Bruger både sine hænder og sit hoved
”Jeg har altid godt kunne lide at bruge mit hoved, men jeg følte mig ikke tilpas i skolen. At være kranfører er et ”tænke-arbejde”, hvor jeg både bruger mine hænder og mit hoved.”
Højt til loftet
Jens er glad for at være lærling, fordi han prøver mange forskellige opgaver. På byggepladsen er der højt til loftet – også bogstaveligt talt. Som lærling laver Jens det samme som hans kollegaer, han får blot lidt ekstra guidance.
Skaber resultater hver dag
Jens synes, at det er fedt, at han kan se værdien af sit arbejde hver eneste dag – fx når han sidst på dagen kan kigge op og se den etage, han har været med til at bygge på et hus.
Drengedrøm blev udskiftet med voksendrøm
Før Jens blev kranfører, var han brandmand. Det var en drengedrøm, der gik i opfyldelse. Men som voksen fik Jens en ny drøm – som Jens siger det: ”Selvom ’brandmand’ er en bedre scorereplik, synes jeg, at det er federe at være kranfører. Hver eneste dag kan jeg se resultatet af mit arbejde, og jeg får lov at bruge mit hoved”.
Vil du være Jens’ nye kollega?
Går du med tanker om at blive lærling i en branche, hvor du kan se værdien af dit arbejde hver dag, og hvor du bliver en del af et godt fællesskab? Prøv GPS’en nedenfor og se ruten til dit ønskejob.


