En erhvervsuddannelse for voksne bygger videre på din uddannelse og erfaring. En erhvervsuddannelse åbner mange døre inden for transportområdet, og du stiller dig selv godt - både lønmæssigt og jobmæssigt. Du får nemlig løn under uddannelsen, og der er stor chance for at få et job, når du er færdig.
En erhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der kombinerer skole med praktikophold i en virksomhed. Efter grundforløbet er du i praktik det meste af din uddannelse - 70% praktik og 30% skole.
Skolen vil starte med at vurdere dine faglige og praktiske færdigheder. På den måde kan skolen fastlægge dit uddannelsesforløb.
Hvis du er fyldt 25 år, kan du blive ansat som voksenlærling til en højere løn end unge lærlinge. Du skal have afsluttet 9. klasse. Hvis ikke, kan du tage nogle kurser. Du kan læse mere om dine muligheder her.
Vil du tage en erhvervsuddannelse?
Find den nærmeste skole med GPS’en og kontakt en erhvervsvejleder. Så kan I tage en kort snak om, hvordan du kommer bedst i gang.

