AMU står for 'arbejdsmarkedsuddannelser' og kurset er typisk for dig, der allerede har et job i en virksomhed og mangler et kursus for at kunne lave andre typer opgaver. Eller til dig, hvor jobcentret har henvist dig til et AMU-kursus.
AMU består af korte kurser, som man kan tage enkeltvis eller sammensætte efter behov. Derfor kan du godt tage et AMU-kurser, mens du har et job ved siden af.
Undervisningen på et AMU-kursus er både praktisk og teoretisk. På kurserne kan du for eksempel lære at vurdere behovet for vedligehold og reparationer, at planlægge din rute og benytte GPS’er, om regler vedr. håndtering af gods, køre- og hviletider, arbejdstid og driftsøkonomi.
Alle kurserne giver et AMU-bevis. Hvis du senere vælger at tage en erhvervsuddannelse, kan uddannelsen forkortes med merit fra AMU-kurset.
Vil du tage et AMU-kursus?
Find den nærmeste skole med GPS’en og kontakt en erhvervsvejleder. Så hjælper de dig med at komme godt i gang. Ellers kan du læse mere om dine muligheder her:

