Familielivet er det vigtigste
”Jeg vægter familien højest. Som kørselsdisponent har man nogenlunde faste arbejdstider, så jeg ved, at jeg kan tage hjem til familien i ordentlig tid.”
TEGNEDE ALTID LASTBILER SOM BARN
Nicolajs fascination for lastbiler startede da han var helt lille. I børnehaven tegnede han altid lastbiler. Drengedrømmen blev til en teenagedrøm, og da Nicolaj gik ud af folkeskolen, blev han uddannet chauffør.
MANGE BOLDE I LUFTEN
Hverdagen kan være hektisk som disponent. Hvis en lastbil punkterer eller kører i stykker, så er det Nicolaj, der skal finde en løsning. Han må være kreativ og bliver hele tiden udfordret, men Nicolaj finder altid en løsning. Og så er han helt skarp i, hvor alle de små og store byer i Danmark ligger – han kender nemlig danmarkskortet ud og ind.
STÆRKT FÆLLESSKAB
På Nicolajs arbejdsplads er der et godt fællesskab mellem chaufførerne, lagerarbejderne og dem på kontoret. Tonen er afslappet, og de laver mange jokes med hinanden.
VIL DU VÆRE NIKOLAJS NYE KOLLEGA?
Drømmer du om at tage det næste stop på ruten og videreuddanne dig til kørselsdisponent? Tag en snak med din chef eller kontakt en transportskole nær dig og hør om dine muligheder. Læs mere her.


