Meritvejen kaldes også ‘genvejen’, fordi du forkorter din uddannelse, da du allerede har en masse erfaring inden for transport. Når du afslutter uddannelsen, er du faglært og har et bedre udgangspunkt for jobsikkerhed og løn.
Det er den direkte vej til at blive faglært for dig, der allerede er en erfaren chauffør - og som ønsker at få et svendebrev. For at vælge Meritvejen skal du mindst have et års brancheerfaring.
Det koster ikke noget for dig at uddanne dig med meritvejen, og du får løn under uddannelsen. Uddannelsen svarer til den 3,5-årige erhvervsuddannelse, men du kan nøjes med at lære det, du ikke allerede kan - og derfor tage uddannelsen på kortere tid.
Vil du tage Meritvejen?
Find den nærmeste skole med GPS’en og kontakt en erhvervsvejleder. Så kan I tage en kort snak om, hvordan du kommer bedst i gang.

